Nyhedsbrev 2018 oktober

Til alle vores medlemmer i ”Remets Venner”

Helberskov d. 08.10. 2018


Så fik jeg endelig tid til at lave en oversigt over året der er gået (Nyhedsbrev).
Vi startede med at lave et bestyrelsesmøde d. 10. februar 2018, ved Irene og Per Hjort. Det var rigtigt hyggeligt med dejlig god gammel dansk mad, det var simpelthen godt. Uha som det smagte. Peter havde dagsorden med til vores generalforsamling d. 10. marts. Vi kikkede lidt på vores regnskab for 2017. I det hele taget forberedte os på generalforsamlingen. – Vi havde haft et par udmeldelser af et par nøglepersoner Det er vi selvfølgelig ikke glade for. Jeg efterlyste lidt, at vi skulle trække lidt på samme hammel og det gør jeg stadigvæk.


Vi diskuterede lidt omkring materiale til vores hjemmeside. Der kunne vi godt have lidt mere input. Vi vil gerne have opdateret nye pjecer til at sende til folk der er interesseret i vores forening ekspl. til uddeling i bussen til vores turist gæster. Det har, efterfølgen, Peter Hansen kreeret nogle, som Carmen kan uddele i bussen nede i Rumænien. Hun er god til at fortælle om vores forening.


Vi diskuterede status på vores arbejde både det der er gjort og som skal gøres i fremtiden.
Vi skal stadig fokusere på børnenes uddannelse. Vi har fravalgt at have de store reparationer på familiernes huse. Men, vil dog i visse tilfælde financierer materialer. Det må være sådan nu, at de selv skal lave noget, så som, grave kanaler til vand, skifte en dør m. m. – Det skal vi se på i hvert tilfælde.


Eksempel Sofia, som er sponsoreret af Anni og Gunner i Reersø. Hun vil gerne have vand ind, fint. Men, det må være sådan at hun selv, via sine voksne sønner får gravet en rende ca. 50 meter. Samt til spildevand. Så betaler vi materialerne. Gunner og jeg har stillet de betingelse at det skal være lavet inden d. 01.011 i dette år. – Hvis det ikke bliver det stopper hjælpen. Det er Anni og Gunner enig i. 

Så var der generalforsamling d. 10. marts, som sædvanlig ved Anne – Magrethe og Niels Jørgen. Der blev disket op med en varm middag også her var det en kulinarisk oplevelse. – Jeg må altså se, at finde en kone, så jeg kan gøre gengæld.


Formand Peter aflagde beretning og kassere Frank gennemgik regnskabet begge dele godkendt. Kontingentet blev uforandret for familier kr. 600,- og enlige kr. 300,-
Bestyrelsen kom til at bestå af: Formand Peter Hansen, Århus – Kassere Frank Nielsen, Ålborg. Resten af bestyrelsen er, Irene Hjort, Rødkærsbro, Anne – Magrethe Auning – Ivan Nielsen Ålborg – Koordinatorer og praktiske grise er. Jørn Sørensen (JS) og den det meste hænger på, Rodica Macavei som er tilknyttet bestyrelsen.

Så er der noget der er vigtigt: NEMLIG VORES KONTO NR: Vi brugte jo sparrekasse i Havndal men den lukkede og flyttede til en naboby der hedder Ø. Tørslev så derfor er der en lille ændring. Før hed de første 4 cifre 9317. – 

Nu hedder det 9329 0003466299.

Jeg (JS) forsøgte, at få lov til at lave et indbetalingsnummer for dem der indbetale penge til deres rumænske familier. Jeg har ikke tjek på hvem der har betalt og hvor meget. Der jo også nogle der betaler i kontanter direkte til mig eller Rodica. Nogle betaler et støre beløb end de ca. kr. 500, -.
Nogle betaler til deres rumænske familier et beløb der er øremærket til en bestemt ting. Det ville være meget mere simpelt, at administrere det for sig selv uden om foreningens regnskab. Men det faldt ikke i god jord. Det må være den danske familie, der selv bestemmer, hvor meget man vil give.

Vi, Rodica og jeg køre hver 3. måned rundt til familierne med pakker. Her i år i september var vi mange rundt med pakker. Om det senere. I oktober var Anne – Grethe og Niels Jørgen med rundt.

D. 24. august drog vi 16 personer med fly fra Billund inkl. Rodica og mig. Nu gjaldt det sponsortur med børnene fra de familier vi sponsorerer. Vi kom til lufthavner i Cluj. Derfra til Hotel UniversT. Her var vi kl. ca. 2 om natten Uh ha da. Efter morgenmad næste morgen kom der en bus og hentede os. Jeg havde min private rumænske bil, så jeg kørte med mit gudbarn Paula og hendes søster Raluca ned til mit sommerhus ”Slottet”. Her var Anni og Gunner ankommen et par dage før. Jeg skulle lige se deres nye bil. Den havde alt i udstyr. – De havde vist sovet hele vejen ned fra Danmark og til mit hus. Den kan køre af sig selv. Go dyt de har fået der.

Jeg kørte dem op til hovedvejen igennem Geoagiu de Sus. Vi havde lavet en plan med opsamling af børnene 3. steder. Så 11:30 var vi færdigt med at læsse bus.
Så gik det derud af til vi kom til vores Hotel Vacanta. Vi fik frokost lidt sent. Derefter fik børnene deres værelser i hytter. – Det var rigtig godt. Vi andre boede på hotellet. Vi var lidt spændt på hotellet. MEN, det var bedre end det vi havde brugt de sidste 3 år, Men også lidt dyre. Maden var bare god, der var ingen problemer.

Vi gik en tur med børnene i området, der er gamle romerbade, der var termalbade, der var butikker og restauranter. Så det var bare super. Der blev badet i et stort bassin i byen og et mindre på hotellet. Vi var nogle voksne der badede og holdt øje med børnene. De var jo lidt kåde. Man skal tænke på ca. ½ delen af børnene har aldrig prøvet at bade. Rodic havde købt baderinge, og Gunner havde nogle med.


Der var som vanelig linet op til hobby arbejde specielt for de små børn. Gunner og Anni havde rigtigt meget med af div. fodbolde og hobby ting. Irene og Anne – Magrethe er jo næsten blevet specialister i hobbyarbejde. Resten af de danske deltagere sluttede sig til. – Det var noget af en fornøjelse, at se danske sponsorfamilier arbejde sammen med børnene og få et færdigt resultat ud af det.

Hver morgen, havde Rodica gymnastik med børnene fra 07:30 til kl 08:00.
Vi havde tur til en af de mest unikke byer nemlig Sibiu. Der var årets kulturby i Europa 2007.
JS viste rundt. Så var der dømt pizza og is.

Vi havde en dag, hvor vi besøgte den store borg Corvin Slottet. Jeg kunne se, at børnene var lidt overvældet af at se 2 torturkælder med div totur instrumenter. Det krævede en forklaring. Vi indtog frokost på et hotel, vi også bruger på vores motorcykelture. Det var en fremragende frokost.

Vi kørte også til byen Deva, hvor de tidligere så berømte gymnaster blev udklækket. Der er en buste af dem alle. Så var der afgang til et nyt badeland med vandruchebane m. m. – Der var ikke nogle af dem, der havde prøvet det før, så det gjorde lykke.
Sidste aften var der gave aften. Det er en tradition, at alle køber en ting til max 25 lei Ca. 42 kr. Man havde tidligere ved lodtrækning fået en hemmelig ven, som man skulle købe en gave til. Alt dette forgård den sidste aften.
Og traditionen tro, havde Rita fødselsdag. Her havde vi også købt en fødselsgave samt en gigantisk. lagkage. Fin aften.

Vi er nu nået til fredag d. 31. august. Der skulle nu pakkes bus, siges farvel til personalet. Vi havde været godt tilfreds med opholdet.

I byen Alba Julia, er der den gamle bydel med gammel byporte, der kan hejses op og ned. Det hele er renoveret for EU midler. Jeg viste børnene rundt, der var indlagt en is til hver.

Så fik vi en lille overraskelse, vi skulle spise på en restaurant, der ligner et muserum. Rodica og jeg kender ejeren en smule. Han har også èn brød fabrik. Den viste han os, vi prøvesmagte hans franskbrød, som smagte som vores moder bagte det i gamle dage. Så havde han, sammen med Rodica, lavet et diplom til alle børnene, så de kunne bevise af de havde besøgt denne noget specielle mand. Han var fantastisk til børn. Alle børnene fik et franskbrød med hjem. Det var en super oplevelse.

Næste dag besøgte vi alle familierne. MEN dagen før, var Peter Hansen ankommen. Vi havde lejet en bil til ham, så der var nok biler til at komme rundt til vores rumænske sponsor familier. Vi havde nu 4 biler, så det gik fint. Frokosten var ved Birthe og Bendix familie, det klarede de godt.


Vi havde sat næsen op efter og bo ved familien Lalla. Men vi var for mange. Så vi boede på en privat pension i nærheden, hvor konen lavede fortræffelig mad.
En af aftnerne kom Jonna og Herlufs familie. Rodica og jeg havde listet Herluf og Jonna med, selv om de var stoppet med at tage til Rumænien. De syntes, at de er blevet for gamle. Men det syntes vi ikke. Og det gik også fint. Herluf fik aldrig lært, at lave perlekæder sammen med børnene.

Vi havde også lidt minusser. En af drengene faldt uheldig under leg med en fodbold og brækkede en arm. Søde Inga Kjeldsen havde overset et lille trin på gangen på hotellet og faldt, det gik så ud over skulderen. Heldigvis har Rita en datter, der til daglig boer i Sydafrika. Hun var med på turen, hun hedder Lise, og er meget sød. Hun er sygeplejerske, og hun yde en stor hjælp til Inga Kjeldsen. I det hele taget en hjælp hele vejen igennem.

Der var næsten fra dag 1. en del influenza i mellem os. Jeg har i de 28 år jeg har arbejdet i Rumænien aldrig haft dårlig mave. MEN, det skal jeg da love for, jeg fik om søndagen, da alle børnene og deres forældre kom til grill party på min grund ved ”Slottet”. Jeg måtte lægge i sengen hele dagen. Det var virkelig ikke smart. Vi havde heller ingen de kunne grille, i det Per også var skadet. Så Rodica måtte igen træde til, og sende bud efter Dan, der er en af de sponserede familierne. Det klarede han fint. Der kom ikke så mange af forældrene, som der plejer. Specielt manglede mændene.

Jeg er måske ikke lige den rigtige til at rose Rodica. MEN, uden hende var det gået kuk i det. Hun var i gang fra morgen til aften. 2 der skulle på sygehuset, tale med læger, med ambulancen på sygehus. Tage sig af børnene og alle de spørgsmål de har.

Jeg ved ikke, om der skulle nogle unge til at tage over, vi er jo ved at blive lidt op i årene. Men i starten, da jeg styrede mange humanitærer opgaver i Rumænien, havde jeg pædagogstuderende andre unge mennesker som volontører. Men det er slut, unge mennesker og folk i det hele taget, har nok i sig selv. Jo hvis de får penge få det. Nu kender jeg en del, der har virksomhed. Det er næsten umulig at få arbejdskraft i Danmark, hvis det drejer sig om at bruge hænderne.


Mandag efter morgen maden kørte vi i de personbiler, vi havde til rådighed til Rodicas moder og Hotel UniversT. Her fik vi en kombineret middag og aftensmad. Så var der afgang til lufthavnen, og hjem til Danmark mange oplevelser rigere.