Remets Venner
Menu

Den humanitære forening ”Remets venner”
Koordinator. Jørn Sørensen, - Vesterbro 23, 8970 Havndal,
Tlf. 2149 0357 - 2537 0357 –mail: js@jsrejser.dk
Formand Peter Hansen. Tlf. 4228 1616. Mail:peter.hansen@youmail.dk
Kasserer Frank Nielsen. Tlf. 2863 4175. Mail: tofteby@vip.cybercity.dk



Hej alle sammen, så er der Humanitær tur til Rumænien for vores medlemmer,
Sponsortur. Onsdag d. 30.08. 2017 kl. 08:50. MEN I SKAL VÆRE DER senest kl. 07:00 ved
indtjekning.

I år gør vi noget, som vi ikke har prøvet ret meget, vi flyver nemlig fra Billund til Rumænien.
Møde op i Billund lufthavn i god tid. Husk størrelsen på håndbagage og vægten på bagage er
fastsat af flyselskabet. I må medbringe 1 stk. håndbagage (maks. 8 kg og maks. 40 x 23 x 55 cm)
– og man må ikke have flydende væsker i håndbagagen - samt 1 stk. kuffert (maks. 23 kg) ved
check-in. I flyver med WizzAir. Flyvetiden fra Billund til Cluj Napoca er ca. 2 timer. Vi gør
opmærksom på, at der er servering i flyet mod betaling. På jeres billet, som I vil få fra Carmen
min. 7 dage før afrejsen, vil der også være angivet jeres plads i flyet.
Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et
andet sted end selve passet.

Vi vil igen i år lave en tur for Remets Venners medlemmer. Det bliver en 11 dages tur med fly. Vi
flyver fra Billund den 30. august og kommer hjem igen den 10. september. Det bliver et mix
mellem besøg ved familierne i Stremt kommune, hvor de danske familier får en indsigt i
forholdene ved de rumænske familier samt en festdag på min grund og ”Slottet”.

Så er der ferie med børnene, der hvor vi var sidste år. Vi har prøvet at få priser på andre
hoteller, men de er for dyre. SÅ KÆRE VENNER DET BLIVER ALLETIDERES. HVOR SKAL
VI HYGGE OS SAMMEN MED BØRNENE. Så det er en kombination mellem ferie og
humanitært arbejde. Det er vigtigt, at det er på børnenes præmisser og at de oplever noget, de
aldrig ville kunne opnå i hverdagen.
HUSK at de skrevne tider er lokal tid og Rumænien er en time foran os i Danmark.

Program
Onsdag d. 30.08. Kl. 07:00. mødes i Billund, men kom i god tid. Fly afg. Kl. 09:10. – Ankomst Cluj
12:10
Afg. Kl. 13:45 Med bus (Milu) til Turda. Her er frokost ved Anna. Her vil JS og Rodica gennemgå
programmet. Derfra kører vi til Stremt, hvor vi får alle børnene med om bord. Så går det syd på med
sang og snak til den store guldmedalje. Alle er glade. Afg. Ca. kl.15:30
Vi ankommer til Hotel Parang i byen Bâile Olânesti ca. kl. 19:00.
Som sidste år kan vi ikke oplyse spisetiderne før vi er der, evt. i bussen, idet at der er mange andre
børnegrupper. – Så vi skal indrette os efter hinanden. Km. total 274 det samme retur


 
Torsdag d. 31.08. Afg. Kl 09:00. Vi kører til Pestera Muierii og Kloster Polovraci ca. 74 km.
Her skal vi opleve en helt speciel grotte (Drybstenshule) med ca. 3600 m gange, men for besøgende er
der kun 573 m. Det siges, at kvinder og børn gemte sig der, når der var krig – derfor navnet
Kvindernes Grotte. Det er den første grotte i Rumænien, hvor der blev etableret elektrisk lys.
Derefter kører vi til klosteret, hvor Rodica vil fortælle børnene lidt om det. Og JS forklarer på dansk.
Så er der afgang til byen Horezu, der er kendt for keramik, vi går en tur og kikker på tingene. Vi spiser
frokost på en restaurant i byen og der bliver tid til at se på alle de flotte ting, der er der.
Så går det hjemad igen og der bliver måske tid til badning. Km. total ca. 160 km.

Fredag d. 01.09 Afg. Kl. 10:00.
Travetur i området så vi ved hvor ting er. Vi spiser frokost på en af de
mange terrasser på hotellet og vi skal hygge os sammen med børnene.
Kl. 15:30 er der hånd- og hobbyarbejde for de mindre børn eller dem der ønsker det. Resten går til
svømning eller slapper af.

Lørdag d. 02.09. Afg. Kl. 10:00
Til storbyen Râmnicu Vâlcea hvor vi besøger Mall Center og børnene
spiser på McDonald`s. Det har de aldrig prøvet, men kun hørt om. De voksne spiser på en anden
restaurant.
Derefter kører vi hjem og der er tid til is på en af terrasserne. Så er der svømning – badning eller
håndarbejde for dem, der gerne vil det.
Efter aftensmaden er der en overraskelse. Kørsel 40 km.
Søndag d. 03.09. Afg. 10:30 til saltminen Ocnele. En enorm mine man bliver betaget af. Vi spiser
frokost i minen og derefter er der is til børnene, mens de voksne holder vinsmagning med JS.
I SALTMINEN!.
Derefter kører vi hjem. Her går Rodica en lang tur med børnene og dem, der ikke kan holde til det, går
med JS. – Derefter er der fri, resten af dagen til at lege i parken. Km 70

Mandag d. 04.09. Afg. Kl. 09:30
til Curtea de Arges. Byen er en gammel hovedstad. Vi ser først det
gamle kongeslot og derefter går vi til en fabrik, der laver julekugler. Efter frokosten på Hotel Posada
ser vi lidt historiske ting. Prinsesse Anna døde i august 2016 og hendes Sarkofag er placeret i
katedralen i byen. Men det spændende er, at alle kongerne og dronningerne ligger der. Det fortæller JS
om. Det er rigtig spændende. Det er et helt ekstra ordinært kloster.
På et tidspunkt kører vi hjem til vores hotel. Km 130

Tirsdag d. 05.09.
Fri hele dagen til hobbyarbejde og svømning, MEN kl. 12:30 er der frokost på
restaurant. En let anretning. – Hvert år har Rodica en leg med en hemmelig ven og den ven skal man
have en gave til max 25 lei og min 15 lei, så det er fantasien, der råder. Gaven kan man evt. købe den
dag. Kl. 18:00 mødes vi alle sammen til afslutnings-middag. Husk gaven.
Mens vi bor på hotellet, er der vand med i prisen. Det derudover køber man selv.

Onsdag d. 06.09. Afg. Kl. 10:00.
Vi spiser frokost i Sibiel og kører derefter til Stremt for at læsse
børnene af. Os fra Danmark køres til der, hvor vi skal bo. Er vi få, bor vi ved Ionel – JS – Nello og vi
har en familie mere. Og Milu kører hjem.
Under alle omstændigheder spiser vi aftensmad ved Ionel og Lalla.
Er vi mange, bliver Milu med bussen, så bor vi på Hotellet i Teus eller i Santimbru på Hotel Rustiq. Vi
kan jo blive alt lige fra 10 til 50 deltager.


Torsdag d. 07.09. Afg. Kl. 10:00. Her kører vi ud og besøger de familier, som de danske familier
sponsorerer. Så, for at det ikke kommer til at ligne et besøg på et museum eller Zoo, er det kun
sponsorfamilierne, der kommer ind i de rumænske hjem sammen med Rodica eller JS for at
oversætte.
Ideen er, at her har den danske familie mulighed for at se og høre om den rumænske familie. Hvad er
mest nødvendigt lige nu, hvilken hjælp skal den danske familie fokusere på.
Hvis den rumænske familie inviterer alle ind i deres hus så er det OK. Men der er mulighed for at se
haven, huset m. m. udefra og vi vil fortælle om familiens status. Ca. 100 km.
Frokost denne dag er ved Ionel og Lalla. Derefter kører vi videre. Når vi er færdige med alle besøgene.
Så slutter vi med at besøge det nærliggende kloster.
Så er der fri til aftensmad ved Ionel og hvis der er godt vejr, vil vi prøve at liste Ionel til at grille for os.
Her er Tuica og hvidvin med i prisen.

Fredag d. 08.09. kl. 13:00
mødes alle på ”Slottet” på min plads sammen med de rumænske familier
med deres børn. Der bliver grillet og der er en øl eller 2 samt vin - sodavand - Cola – vand. Dette er
indeholdt i prisen. Vi vil have en rigtig hyggelig eftermiddag sammen. – Er der nogle, der har nogle
gode idéer så kom med dem. Vi starter allerede kl. 10:00 med at stille borde op, lave en bar, lave mad
mm. JS finder nogle ”kompetente hjælpere”. Man kan også melde sig selv til at hjælpe om
formiddagen.
Det ville være det allerbedste.
Kl. ca. 17:30 er der oprydning. Vi spiser en let aftensmad ved Ionel og hygger os lidt hos familien.

Lørdag d. 09.09. Kl. 10:00
kører vi til Cluj og der finder jeg et hotel. Evt. kan Carmen booke os på
Hotel Univers T. Her skal vi selv sørge for frokost. Aftensmad er på hotellet.

Søndag d. 10.09. Kl. 05:00. Afg. Til lufthavnen i Cluj. Fly afg. Kl. 07:15.
Der vil ikke blive
morgenmad på hotellet, fordi det er så tidligt. Men man kan selv købe sandwich eller lignende i
lufthavnen eller i flyet. Ankomst i Billund ca. 08:40.
Så kan vi se tilbage på en uforglemmelig tur, hvor du har været med til at gøre en forskel for nogle
børn og familier. Uden jer havde de børn aldrig kunnet opleve det, de kommer til at opleve.
Det som danske børn tager som givet, er ikke givet for rumænske børn. Vi tror på, at alle vil komme
hjem med en god fornemmelse, nemlig at have været med til at gøre noget for andre mennesker.
Prisen vil være med fly, bus, hotel og næsten fuld pension nogle gange med drikkevarer til alle dagture.
Svømmebadet. Det samme som børnene har på feriedelen. Kort sagt alt hvad der står i programmet.
Det I normal tilkøber på JS. Rejsers rejser er inkl. på denne tur
Det man selv skal betale, er lommepenge og undertiden drikkevarer, frokost sidste dag og taxi til
lufthavnen i Cluj.
Flybilletterne bliver købt af Carmen. Vi sætter kr.1500, - af til billetter, vi kan se i skrivende stund at
prisen med kuffert er mellem 900 og 1000 Kr. tur/ retur. For en uge siden kostede de 82 euro,
Der er ca. Kr. 620. – Så vi håber 145at det ikke stiger for meget Prisen for alt erKR. 6.185, -
Betaling inden d15. Marts
Så pengene skal indsættes på Remets Venners konto nr. 9317 00034 66 299.
Vi håber alle sponsorer vil med. Det kunne være dejlig, at vi var der alle sammen.



Eventuelle beløb kan indsættes på konto: Sparekassen Kronjylland 9317-0003466299